Nyheter
Konkurrence om Eidsvoll centrum:
Glem ikke Eidsvollsbygningen og haven
Så skal der konkurreres igen, og denne gang er det om Eidsvoll Centrum. Når arkitekterne skal til Eidsvoll og kigge på området, vil de forhåbentligt huske, at Eidsvollsbygningen og haven ligger lige uden for centrum og derfor sikkert vil blive berørt af konkurrencen – direkte eller inddirekte.
1. september 2004
Noter
1. Dansk forfatter(1779-1850), der introducerede romantikken i Danmark. Den Store Danske Encyklopædi. 2001.
2. Norsk forfatter (1808-1845), som digter præget af samtidens romantik. Den Store Danske Encyklopædi. 2001.
3. Risåsen, Geir Thomas (2004) ikke publiceret. «Det Er hiin Granlund, Dorotheenbusk, ligeoverfor paa den anden Side af Vejen; thi I dens Alleer søgte mangen en af vor Konstitutions Fædre Rolighed for Tanken og for det, under de stundom lidenskabelige Debatter, for heftigt bevægede Sind. Ærværdige maae disse gamle Træer derfor være os; og isandhed det var ikke velbetænkt, at denne Plet kjøbtes med. Midlerne vilde ikke manglet, naar Folket var bleven gjort opmerksom paa, at dens Grene har viftet Kjølig til de tankefulde Pander, hvorfra Konstitutionens Paragrafer udgikk. Der staar ogsaa en umaadelig stor pragtfuld Hængebjerk lige der hvor Hovedalleen skjærer sig ind i Lundens Dunkle, som ret synes at indbyde til at sætte et Monument ender dens herlige Løvhæng. Den buer sit Bryst du, ligesom for dog idetmindste derpaa at modtage en Ertstavle med de faa Træk paa i Guld: XVII Mai 1814. Et bedre Sted at læse Konstitutionens Historie paa, gives der ikke».
4. Eidsvoll 1814 – Rikspolitisk Senter (2002): Mit stolte Eidsvoll – En guide til Eidsvollsbygningen.
5. Risåsen, Geir Thomas (2004) ikke publiceret. Se note 3.
6. Lange, Albert (1902): Eidsvold Værks og Eidsvoldsbygningens historie.
7. Bergaust, Edvard Tore. Statens Vegvesen (2004).
8. Dietze, Annegreth (2003): Hage og park på Eidsvoll. Artikel i Lustgården.
Tak til Annegreth Dietze for vejledning.
1. Dansk forfatter(1779-1850), der introducerede romantikken i Danmark. Den Store Danske Encyklopædi. 2001.
2. Norsk forfatter (1808-1845), som digter præget af samtidens romantik. Den Store Danske Encyklopædi. 2001.
3. Risåsen, Geir Thomas (2004) ikke publiceret. «Det Er hiin Granlund, Dorotheenbusk, ligeoverfor paa den anden Side af Vejen; thi I dens Alleer søgte mangen en af vor Konstitutions Fædre Rolighed for Tanken og for det, under de stundom lidenskabelige Debatter, for heftigt bevægede Sind. Ærværdige maae disse gamle Træer derfor være os; og isandhed det var ikke velbetænkt, at denne Plet kjøbtes med. Midlerne vilde ikke manglet, naar Folket var bleven gjort opmerksom paa, at dens Grene har viftet Kjølig til de tankefulde Pander, hvorfra Konstitutionens Paragrafer udgikk. Der staar ogsaa en umaadelig stor pragtfuld Hængebjerk lige der hvor Hovedalleen skjærer sig ind i Lundens Dunkle, som ret synes at indbyde til at sætte et Monument ender dens herlige Løvhæng. Den buer sit Bryst du, ligesom for dog idetmindste derpaa at modtage en Ertstavle med de faa Træk paa i Guld: XVII Mai 1814. Et bedre Sted at læse Konstitutionens Historie paa, gives der ikke».
4. Eidsvoll 1814 – Rikspolitisk Senter (2002): Mit stolte Eidsvoll – En guide til Eidsvollsbygningen.
5. Risåsen, Geir Thomas (2004) ikke publiceret. Se note 3.
6. Lange, Albert (1902): Eidsvold Værks og Eidsvoldsbygningens historie.
7. Bergaust, Edvard Tore. Statens Vegvesen (2004).
8. Dietze, Annegreth (2003): Hage og park på Eidsvoll. Artikel i Lustgården.
Tak til Annegreth Dietze for vejledning.
Eidsvollbygningen og haven: kulturminde og Norgeshistorie
Eidsvollsbygningen og den tilhørende have er byens og egnens måske vigtigste kendetegn, og placerer byen på Norges kulturelle og historiske landkort. Stedet må derfor ikke glemmes, når man nu skal tænke frem i tiden. Her er vigtige mødepladser, og haven er i brug i forbindelse med flere forskellige arrangementer. Eidsvollsbyningen er nemlig ikke kun en bygning men havde engang et stort, prægtigt og unikt have- og parkanlæg, der uheldigvis er i en meget dårlig tilstand idag. Haven forfalder, og parken er allerede forsvundet.
Haven har idag rester af den gamle barokhave i form af to alléer, men det er landskabsarkitektur fra en anden periode, der præger stedet. Der bygges i øjeblikket nyt Rikspolitisk Senter, mens haven og parken nedprioriteres. De er ikke med i planerne for fremtiden. Hvis der ikke snart bliver gjort noget for at sikre anlægget, så risikerer Norge at miste endnu mere af dette vigtige sted. Og det må da være oplagt at tage hensyn til Eidsvolls historie og vigtige kulturminde i forbindelse med konkurrencen. Hvorfor ikke genskabe Eidsvollsbygningens have og park så anlægget kan måle sig med andre have- og parkanlæg i Europa? Hvad ville eksempelvis Fredriksberg slot i København være uden haven og parken? Adam Oehlenschläger1 skrev om sine barndomsoplevelser i Frederiksberg have, og derfor ved vi bl.a, hvordan det blev brugt. I haven og parken ved Eidsvollsbyningen har Henrik Wergeland2 vandret rundt og han har fortalt, hvordan parken blev anvendt, da Norges grundlov blev skrevet.3 Historien, og de for Norge vigtige begivenheder, der udspillede sig her, er spændende og værdifulde – en historie enhver nordmand bør kende og som samtidig gør anlægget til et spændende turistmål.
Landskabsarkitektoniske perioder ved Eidsvollsbygningen
I takt med at Eidsvoll Jernverk skiftede ejer, har anlægget ved Eidsvollsbygningen op igennem tiden også afspejlet forskellige landskabsarkitektoniske perioder.
Den første periode er sandsynligvis fra renæssancen med en mindre have fra starten af 1700-tallet. Den var nok anlagt af Overberghauptmann Heinrich eller af sønnen Theodor von Schlanbusch.
En ny periode begyndte, nemlig den barokinspirerede, da Friedrich Legardt von Schlanbusch arvede Eidsvoll Jernverk i 1750. Haven blev ændret til barokstil, hvis rammer står i haven i dag. Det er de to gamle alléer. Inden jagtjunker Friedrich Schlanbusch ændrede haven, skabte han formodentlig parken Dorotheenbusk. Den blev anlagt som jagtskov til parforcejagt.
Da Carsten Anker overtog Eidsvoll Jernverk i 1794, fik parken funktion som landskabshave. Carsten Anker arbejdede for et frit og uafhængigt Norge. Han forsøgte sandsynligvis at skabe sig en park i landskabsstilen, der symboliserer frihed og mulighed til at tænke og handle selvstændigt. Selve haven beholdt Carsten Anker vist i barokstilen.
Efter Carsten Ankers konkurs i 18234 blev Eidsvollsbygningen solgt og parken med den unikke historie blev ikke «købt med.» Henrik Wergeland beklagede dette.5 Kort efter forsvandt Dorotheenbusk6 og i 19587 blev E6 (nu gamle E6/Trondheimsvegen) anlagt og anlægget delt.
Haven fik i midten af 1800-tallet slyngede stier og en anderledes beplantning. Det var Stortinget, der fik slotsgartner Mortensen til at udarbejde en plan over haven.8 Det er rester af denne plan, vi ser i haven idag.
Fremtiden og konkurrencen
Forhåbentligt kan haven og parken snart begynde en ny periode, nemlig dette århundredes periode, hvor der tages hensyn, genskabes, renoveres og fornyes. Det allerbedste for Eidsvollsbygningen vil være at få hele anlægget samlet, så huset, haven og parken igen kan danne helhed. Anlægget bør desuden vise, hvordan det kan have set ud i Carsten Ankers tid for at skabe bedre sammenhæng med bygningen. Det er perioden, det vigtigte kulturminde er fra. Sammenhæng og genskabelse vil styrke stedets kvaliteter og give bedre oplevelser. I dag kan man ikke fornemme, hvilket anlæg der engang var i haven og parken. Et vigtigt kulturminde med en unik og spændende historie fortjener bedre behandling. Der er store muligheder – de ligger bare og venter.
I konkurrencen om Eidsvoll centrum kan anlægget ved Eidsvollsbygningen få en chance for bedre tider, hvis arkitekterne vil vove sig lidt udenfor centrum og se, hvordan Eidsvolls egn og historie hænger sammen. Gamle E6/Trondheimsvegen ligger nemlig meget uheldig placeret i forhold til dette vigtige kulturminde, og mon ikke det er på tide, at vejens placering og eksistens tages op til vurdering. Hvad kendetegner egentligt Eidsvoll og gør stedet kendt? Bør man ikke tage hensyn til dette?