Ingen kærlighed i arkitekturen
En bygning er ikke bare billeder. Arkitektur er et håndværk og de gotiske katedraler er udsøgt håndværk.
Arkitektur er blevet nyhedsstof. Bygninger fremstår i offentligheden som forsider i aviser. Arkitekturtidsskrifter behandler tendenser og beskriver bygninger som fænomener, metaforer og begreber. Men en bygning skal være noget, man bor i og lever med.
Denne nye form for signalbyggeri er en ulykke. Man fotograferer det, anmelder det og lader sig begejstre, mens udkast til arkitektkonkurrencer bliver fremstilt med perspektiver som er langt fra sandheden og virkeligheden. Er arkitekturen blevet et freakshow? Den minder i hvert fald om kejserens nye klæder.
Man kan forestille sig bygninger, som kun er skall med intet indeni, men med en overflade og en form, der udelukkende egner sig til at få omtale. Kulisser.
Der er ingen kærlighed i stjernearkitekternes projekter. Det er fortvivlende.
Hvorfor i al verden skal arkitektur være bemærkelsesværdig? Bygninger kan selvfølgelig blive det, men ikke fordi de stiler efter det.
Det er en tragedie, at arkitekturen skal være så opmærksomheds-krævende. «Se på mig! », skriger bygningerne, og det går ud over menneskets sociale relationer.
Vi går med ørepropper og lytter ikke til hinanden, vi er hele tiden nødt til at fægte med armene og råbe højt for at blive hørt. Måske skulle vi tale sammen istedet for at omgive os med signaler.
Leserbrevet har også stått på trykk i danske Information, og forfatteren har bedt oss om å trykke det i dansk versjon.